Ventilfeedback
Ventiler har stop- og styrefunktioner inden for alle områder i industri og procesteknik. De er afgørende komponenter for fabrikkers sikkerhed, nøjagtighed og pålidelighed. For at kunne udføre disse opgaver sikkert kræves der sensorer på ventilernes aktuatorer, så de aktuelle ventilpositioner overføres til controlleren eller processtyringssystemet via almindelige interfaces.
Konventionelle, magnetiske eller induktive berøringsfri følere varetager denne opgave og signalere stopanslag som f.eks. ”åben” eller ”lukket” til controlleren ved hjælp af et koblet signal. Men detekteringen af mellemliggende positioner er af stigende interesse. Den gør det muligt at detektere rengøringscykluser for sædeventiler og visualisering af utilsigtede driftstilstande ved hjælp af en kontinuerlig ventildetektering. Det er den eneste måde at imødekomme de voksende krav i moderne procesvisualisering.
 
Men moderne feedbacksystemer kan mere end det: På grund af høj opløsning over hele målelængden er det muligt at overvåge ventilsædet tilstandsbaseret. Vedligeholdelse kan tilpasses til den aktuelle slid. Det forøger fabrikkens levetid og driftstid. efector valvis opfylder disse krav.
efector valvis blev udviklet til feedback fra ventilpositionerne på stigende stempelventiler med et slag på indtil 80 mm. Sensoren er placeret over ventilspindlen og måler kontinuerligt slaget. Vandringens aktuelle grænser overføres til controlleren via indstillelige koblingspunkter. I en version med analog udgang er en kontinuerlig overførsel af positioner til controlleren mulig.